SIMAC i modigt træk

Modigt og rigtigt af SIMAC at hejse det hvide flag.Rederierne bakker hverken op om dansk beskæftigelse eller uddannelse.

SIMAC har besluttet at ændre skibsofficersuddannelsen, nok bedre kendt som dual uddannelsen. Begrundelsen er at uddannelsen ikke afspejler erhvervets behov, men også de færre jobmuligheder til søs.Det fortæller uddannelseschef hos SIMAC, Lisbeth Anna Skræ til Søfart og forklarer, at skolen kigger ind i en mulig revision af uddannelsen.

- På længere sigt vil vi gerne målrette uddannelsen til de opgaver, de fleste ender med. Vi kunne godt tænke os, at man fik mulighed for at stoppe efter juniordelen og stadig få beviser, uden nødvendigvis at tage seniordelen.

Uddannelseschefen fortsætter; Drømmen med den nye udvikling af uddannelsen er, at seniordelen fremover kan rumme flere fag målrettet karrierer på land, mens juniordelen fortsat skal sikre praktisk erfaring og give de studerende rettigheder til at sejle mindre skibe. Hvis du har abonnement til Søfart kan du læse hele artiklen her; Simacs beslutning.

Fair Maritim har i en artikel bragt i Søfart hilst SIMACs beslutning velkommen. Artiklen lyder

Modigt og rigtigt af SIMAC at hejse det hvide flag

Intet nyt under solen

Som en af fadderne til dualuddannelsen vil jeg gerne korrigere den opfattelse, at den blev etableret med henblik på, at de studerende skulle have en lang karriere til søs.

Dansk beskæftigelse forsvandt

Allerede omkring årtusindskiftet var det tydeligt, at viljen til at ansætte danske officerer i langfarten var stærkt aftagende. Alt andet mandskab med dansk baggrund var allerede afskrevet.

Der var dog en tro på, at med de meget favorable rammevilkår – DIS og tonnageskat – ville rederierne give noget tilbage til samfundet. Forventningen var, at de i det mindste ville ansætte teoretisk veluddannede og praktisk erfarne medarbejdere på kontorerne efter en kortere tid til søs.

En helt ny uddannelse

Tanken var aldrig at lægge maskinmester- og skibsføreruddannelserne sammen. Idéen var at skabe en modulopbygget dualuddannelse, hvor elementer fra de to kunne supplere hinanden og forkorte uddannelsesforløbet.

Nogle af de få, der tidligere havde gennemført begge uddannelser, vurderede, at med et gymnasialt niveau i relevante fag kunne den teoretiske del af dualuddannelsen afkortes til ca. 3 år. Men en sådan omlægning ville kræve nye pensumplaner og lærebøger – en økonomisk byrde, der aldrig blev finansieret.

Bagstræbets fortrop

Allerede inden uddannelsen for alvor kom i gang, blev ideen mødt med massiv modstand. En række koryfæer – eller mindre venligt sagt "overgemte ronkedorer" – arbejdede ivrigt på at skyde forandringerne ned.

Navigatørforeningen gik forrest med trommer, piber og høtyve. Danmarks Rederiforening holdt lav profil, men gjorde også, hvad de kunne for at bremse fremskridtet.

I de knap fire år jeg var på SIMAC, blev vi konstant bombarderet med krav om omlægninger. Vi fik aldrig ro til at skabe stabilitet og udvikling. Mange i modstandskredsen havde særligt svært ved at acceptere kravet om gymnasialt niveau, til trods for at andelen af unge med gymnasial uddannelse var steget fra under 10 % i 1970 til over 50 % i 2000.

Godt at de unge ikke strømmede til

Trods glittede rekrutteringskampagner gennemskuede ungdommen virkeligheden: "Danske" skibe uden reel tilknytning til Danmark – ud over flag, hjemby og subsidier og måske et par danske seniorofficerer.

De valgte i stedet maskinmesteruddannelsen, der åbner døre til mange brancher. Havde tilgangen til dualuddannelsen været større, ville manglen på praktikpladser have afsløret erhvervet som helt afklædt.

Filippinske lodser i danske farvande

Manglen på praktikpladser betyder, at færre unge danskere kan uddanne sig som navigatører. Det kan snart føre til mangel på lodser, så man må ansætte udlændinge.

Det samme kan ske på andre områder, hvor maritim erfaring er en forudsætning. Hvis SIMAC fremover kun vil uddanne til den mindre skibsfart, vil manglen i visse dele af det Blå Danmark blot vokse i  –  det burde også rejse spørgsmål om sikkerheden i vores nærområde herunder flåden står overfor massiv mandskabsmangel.

Modigt SIMAC

SIMACs udmelding er rettidig omhu – og modig. Den bør sætte gang i en debat om, hvor den danske beskæftigelse er forsvundet hen, samtidig med at samfundet poster milliarder i et erhverv, der i stigende grad bruger pengene på alt andet end at sikre dansk arbejdskraft og udvikling. Lidt billedlig kan man sige at SIMAC modigt har påtaget sig rollen som drengen i eventyret om Kejserens Nye Klæder

Danske Rederier benytter mafia-metoder

Hvis debatten får politikerne til at vågne og stille modkrav til den massive støtte, bør man notere sig, hvad Danske Rederier selv skrev på deres hjemmeside den 30. marts 2023:

”Rammevilkårene skal være konkurrencedygtige både i og uden for Europa. Det kræver ikke meget mere end nogle pennestrøg, hvis rederier ønsker at flytte deres produktionsapparat – skibene – til andre lande.”
Kilde: danishshipping.dk

De Økonomiske Vismænd har gentagne gange peget på, at støtten til rederierne bør stoppes. Erhvervets samfundsmæssige bidrag er uvæsentligt, og den massive støtte direkte kontraproduktiv. Truslen er altså ikke nærheden af at være reel.

Du kan læse artiklen i søfart her Fair Maritims svar, det forudsætter dog at du har abonnement