Milliard støtte til danske rederier er stadigt baseret på fiktive tal for beskæftigelsen.

Fair Maritim har identificeret en række alvorlige fejl og mangler i Søfartsstyrelsens og Erhvervsministeriets opgørelser af beskæftigelsen i Det Blå Danmark. Det har vi tidligere gjort bl.a. Søfartsstyrelsen, opmærksomme på, men vi må konstatere, at mange af de samme fejl går igen i den seneste rapport som udkom i december 2024 og dækker år 2022.

Rapporten, skal foregive at redegøre for den reelle beskæftigelseseffekt af DIS og tonnageskatten. Denne effekt har i årtier været det bærende argument for den milliard store statsstøtte til rederierne.

1. Baggrunden for DIS og statsstøtten

Da DIS blev indført, var argumentet, at statsstøtte til rederierne ville øge dansk beskæftigelse til søs. Rederiforeningen fremførte aktivt, at andelen af danskere i handelsflåden ville stige som følge af DIS. Samtidig blev begrebet Det Blå Danmark lanceret – en bred maritim klynge, som ifølge argumentationen ville skabe betydelig dansk beskæftigelse på tværs af rederier, værfter, havne, maritime servicevirksomheder m.v. via en trickle-down effekt.
Rederiforeningen indrykkede endda annoncer, hvor de lovede en stærkt stigende dansk beskæftigelse.

2. Søfartsstyrelsens og COWI’s årlige rapporter

Rapporten “Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark” udgives af Søfartsstyrelsen hvert år og fremstilles som det centrale, autoritative grundlag for Erhvervsministeriet og Danske Rederier. Rapporten “dokumenterer” år efter år, at Det Blå Danmark beskæftiger et meget stort antal personer – og bruges aktivt til at legitimere milliardstore statsstøtteordninger.

De første år efter indførelsen af DIS udarbejdede Søfartsstyrelsen selv beskæftigelsesstatistikken. Den var gennemskuelig og viste tydeligt udviklingen i antallet af danske søfarende versus udenlandske. Tallene viste et konstant fald i antallet af danske søfolk omkring årtusindeskiftet.

Parallelt hermed blev statistikkerne gradvist mindre gennemskuelige. Opdelingen på nationaliteter forsvandt, og en lang række brancher, der ikke er afhængige af dansk rederivirksomhed, blev pludselig inkluderet i den maritime klynge.

Selv med forsøgene på at skjule de reelle tal, er den rapporterede beskæftigelse i klyngen faldet frem til tallene fra 2022 hvor man nu postulerer 66.000 beskæftigede.

3. Fair Maritims beregninger – nu bekræftet af Erhvervsministeriet

Fair Maritim har gennemført detaljerede analyser af tallene. Erhvervsministeriet har bekræftet over for Sigurd Agersnap fra SF på baggrund af hans spørgsmål tidligere i 2025 at beskæftigelsestallene i rapporterne systematisk er alt for høje – og har været det i årevis.

Eksempler:

• Ifølge rapporten er beskæftigelsen ca. 66.000 personer.

• Heraf udgør søfarende (inkl. tax-free personale) ca. 12.000, hvor kun en mindre del er danske.

• Ansatte ifm. indvinding af Olie- og gas er medtaget med ca 1.500.

• Speditørerne udgør ifølge rapporten ca. 14.000.

Men:

• Danske Speditører bekræfter over for Fair Maritim, at der i alt er ca. 14.000 speditører i Danmark – men kun 5–10 % arbejder med søtransport.

• Dvs. rapporten overvurderer beskæftigelsen med 12–13.000 speditører, svarende til hele antallet af søfolk i handelsflåden.

• Det er svært at argumentere for at ansatte i olie- og gas industrien skal medtages.

Dette alene betyder, at den samlede opgørelse er ca. 25 % for høj.

Fair Maritims medlemmer – som repræsenterer en bred viden om hele den maritime sektor – kan heller ikke genkende de virksomheder, Søfartsstyrelsen påstår skulle stå bag den høje beskæftigelse.

4. Konsekvenser og centrale spørgsmål

Der er tre alvorlige problemstillinger:

1. Søfartsstyrelsen har i årevis overdrevet beskæftigelsen

Det rejser spørgsmålet:
Hvem har instrueret Søfartsstyrelsen i at viderebringe misvisende oplysninger til politikere?

2. Statsstøttens faktiske effekt er langt mindre end antaget

Hvis beskæftigelseseffekten – som er hele kernen i DIS og tonnageskatten – reelt er langt lavere end oplyst, bør det udløse en grundlæggende politisk diskussion om, hvorvidt statsstøtten kan retfærdiggøres.

De Økonomiske Vismænd har tidligere peget på tvivlsomme effekter af den store statsstøtte, og Fair Maritims analyser stemmer med dette.

Det rejser spørgsmålet:

Bør der ikke laves en ny analyse af den danske beskæftigelse af en neutral part plus en analyse af udviklingen i beskæftigelsen siden starter an DIS

3. Hvis beskæftigelsestallene er forkerte – er andre tal så også vildledende?

Fair Maritim har gennem årene påpeget en række fejl og uoverensstemmelser i rapporterne. At Erhvervsministeriet nu bekræfter forkerte beskæftigelsestal, rejser spørgsmålet om, hvorvidt hele rapportgrundlaget er behæftet med fejl.

Hvis dette er korrekt bør politikerne holde rederierne ansvarlige for den manglende positive udvikling i beskæftigelsen. En udvikling de lovede ifm DIS lovens start.

5. Manipulerede tal

Erhvervsministeriets bekræftelse af de oppustede tal betyder, at man i rapporterne burde have taget forbehold gennem årene. Det har man ikke gjort.

Det fremstår dermed, at tallene er blevet systematisk manipuleret – og altid på en måde, der tilgodeser dem, der modtager statsstøtten, såvel som de politiske partier der støtter statsstøtten.

Konklusion: Det må efterhånden være på tide at hele grundlaget for DIS og Tonnageskatten evalueres og der sættes fokus på den manglende beskæftigelse og den milliardstore årlige støttes betydning for det danske samfund. Dette skal gøres baseret på korrekte og valide tal.